Invasive arter

Bjørneklo, japansk pileurt, dræbersnegle og hybenrose mangler naturlige fjender i den danske natur. De spreder sig på bekostning af hjemlige arter og biodiversitet.

Mange invasive plante- og dyrearter er blevet indført i Danmark til anvendelse i land- og skovbrug, gartneri og fiskeri. Andre er kommet til landet med for eksempel skibes ballastvand eller anden form for vare- og persontransport. Muslinger bliver eksempelvis ofte spredt til nye verdensdele, fordi de har siddet fast under et skib. Antallet af invasive arter har derfor også været i kraftig vækst over de seneste århundreder i takt med den øgede globale handel og udveksling.

I haven kan de invasive arter fortrænge hjemmehørende planter til skade for den lokale biodiversitet. De kan også være til gene for dig som haveejer eller ligefrem udgøre en risiko for dig og din ejendom. Mens dræbersnegle (iberisk skovsnegl) kan spise en stor del af din køkkenhave, kan rødderne fra japansk pileurt for eksempel skade både bygninger og belægninger. Bjørneklo og buksbomhalvmøllarver kan forårsage kontaktallergi og udslæt ved berøring.

Arter fra fjerne egne, der bliver introduceret til et nyt økosystem kan skabe problemer. De har ikke udviklet sig sammen med den øvrige flora og fauna på stedet og kan derfor mangle naturlige fjender.

Manglen på fjender kan gøre, at de nye arter spreder sig kraftigt og fortrænger hjemlige arter på stedet. Det kan true den lokale biodiversitet. Det sker både i den vilde natur og i vores haver. Se mere på Styrelsen for grøn arealomlægnings sider om invasive dyr og planter.

Invasive arter som bjørneklo, hyben (rynket rose), japansk pileurt og buksbom med buksbommøllarver må ikke afleveres sammen med det øvrige haveaffald på genbrugsstationen. Planterester og møllarver kan overleve kompostering og sprede sig til nye områder.

Pak i stedet affaldet i klare, lukkede plastsække og aflever det som "Rest efter sortering" (container 42). Så sikrer du, at planter og larver kommer til forbrænding og ikke spreder sig.

Invasive arter bekæmpes både på nationalt og internationalt plan. Men hvis det skal lykkes at bekæmpe spredning af f.eks. bjørneklo og dræbersnegle, kræver det at vi alle gør en indsats.

Du kan være med til at forebygge spredning ved at rengøre dine sko og støvler, før du rejser til udlandet, undlade at medbringe planter og dyr på rejser, og altid rense dit fiskegrej, før du tager til et nyt sted. Ligesom du kan bekæmpe dræbersnegle i din have. Har du kæmpebjørneklo på din grund skal den fjernes. Læs mere på vores sider Bjørneklo og Styrelsen for Grøn Arealomlægnings sider om invasive arter. 

Får dine kartofler udvækster, der ligner blomkål, skal du straks informere Landbrugsstyrelsen. Udvæksterne kan være svampen kartoffelbrok. Den er så skadelig, at den sammen med blandt andet billen asiatisk træbuk og rundormen kartoffelål er registreret som karantæneskadegører.

Både borgere og professionelle gartnerier, planteskoler og planteavlere har pligt til at informere Landbrugsstyrelsen, hvis de opdager insekter, svampe, bakterier, virus mv, der er karantæneskadegørere. Har dine planter symptomer på nye sygdomme eller opdager du et insekt, du ikke før har set, er der god grund til at reagere. Du kan måske afværge et angreb med alvorlige følger for både natur, haveejere og erhverv. 

Anmeld fund af en karantæneskadegører på Landbrugsstyrelsens hjemmeside.

Hele Glostrup Kommune er udpeget som indsatsområde for bekæmpelse af kæmpebjørneklo. Planterne skal bekæmpes på både offentlige og private arealer. Som grundejer har du pligt til at bekæmpe kæmpebjørneklo på din grund. Kontakt os, hvis du ser bjørneklo andre steder i kommunen. Læs mere om bjørneklo og bekæmpelse på vores side om bjørneklo.