Ældrecenter Hvissinge - Et hus i bevægelse

Ældrecenter Hvissinge ligger i Hvissinge by, omgivet af grønne områder, og har siden indvielsen i 1977 været et trygt og aktivt sted at bo.

På ældrecentret finder du også et dagcenter med ca. 40 daglige gæster og et demensdagcenter med ca. 9 gæster. Du kan læse mere om disse tilbud i pjecen Velkommen til Hvissinge.

Ældrecentret består af tre afdelinger i stueplan med i alt 69 boliger.

Vi tilbyder 1-rums og 2-rums boliger i størrelser fra 24 til 65,5 m²:

  • Afdeling 1 og 2 har udelukkende 1-rums boliger og består af ét værelse samt badeværelse.
  • Afdeling 3 har udelukkende 2-rums boliger og består af opholdsstue med åbent køkken adskilt af en lav mur, soveværelse og badeværelse. Det er Glostrup Boligselskab, der står for udlejning af disse boliger.

Til hver afdeling hører fællesarealer med spisestue og dagligstue.

Når du bor på Ældrecenter Hvissinge, er det Café Smørhullet, der sørger for dine daglige måltider. Du kan læse mere om caféen længere nede i materialet.

Ældrecenter Hvissinge har fokus på daglige aktiviteter, der skaber liv og fællesskab. Her er både større aktiviteter som cykelløb, gymnastik, erindringsdans og musik, ofte i samarbejde med børn, dagcenter og frivillige.

Samtidig indgår beboerne i små hverdagsaktiviteter som borddækning, puslespil, højtlæsning, besøg af besøgshunde eller en cykeltur med frivillige. Alle aktiviteter tilpasses den enkeltes ressourcer og behov, så der hver dag er noget for alle.

Hvis du ønsker yderligere information, kan du finde den i vores øvrige pjecer.

 

🧶Hjælp os med Tryghedssprutter

Vi modtager meget gerne hjælp til at hækle Tryghedssprutter, som bringer glæde og tryghed til vores beboere. Du finder vejledning og mere information længere nede.

 

Når du kommer til Café Smørhullet bliver du mødt af personale, som er glade for at servere for dig. 

Hver dag er dagens ret et varmt måltid med enten en forret eller en dessert.

Vi laver al vores mad med kærlighed, og bruger kun de bedste råvarer. Vi lægger stor vægt på, at servere maden på en indbydende måde.

Café Smørhullet har et stort produktionskøkken. Her bliver der lavet mad til beboerne på Ældrecenter Hvissinge og der laves også mad til beboerne på Ældrecenter Sydvestvej. Derudover bliver der lavet mad til borgere, som er tilknyttet Madservice, som du kan læse mere om her.

Du kan se vores lokal mad- og måltidspolitik for ældrecentrene ved at klikke her (åbner som pdf)

Fakta om Café Smørhullet

  • Caféen er åben mandag-fredag i tidsrummet fra kl. 12.00 til 13.00
  • Der er plads til 60 spisende i Café Smørhullet

Prisliste for caféen 2026 (åbner som pdf)

Se menuplanen for huset maj 2026 ved at klikke her (åbner som pdf)

Se menuplanen for madservice maj 2026 ved at klikke her (åbner som pdf)

Se menuplanen for huset april 2026 ved at klikke her (åbner som pdf)

Se menuplanen for madservice april 2026 ved at klikke her (åbner som pdf)

 

Se kontrolrapporter herunder:

På Ældrecenter Hvissinge er der et bruger- og Pårørenderåd. Det er et forum for dialog mellem beboerne og de pårørende om tilrettelæggelsen af hverdagen for beboerne på ældrecentret.

Der holdes cirka 4 møder om året.

Rådet er valgt bland beboere og pårørende, desuden deltager en repræsentant fra seniorrådet og fra Ældrecenter Dalvangen deltager ældrecenterlederen, afdelingslederne og ledende økonoma.

Valg til bruger og pårørenderåd sker normalt for 2 år ad gangen. Valget afholdes normalt i maj måned i ulige år.
 
Bruger- og pårørenderådene skal inddrages omkring:
  • Den daglige pleje- og omsorgsindsats
  • Retningslinjer for kostplaner
  • Retningslinjer for arbejdsrutiner
  • Retningslinjer for aktiviteter, samvær m.v.
  • Udfaldet af både kommunens og embedslægens tilsynsbesøg 

Læs mere om råd og tilsyn på ældreområdet på Borger.dk (åbner i ny fane)

 

Se referater nedenfor:

Dagsorden og referat 2. december 2025 (åbner som pdf)

Dagsorden - og referat 3. september 2025 (åbner som pdf)

Dagsorden - og referat 10. juni 2025 (åbner som pdf)

Dagsorden - og Referat 4. marts 2025 (åbnes som pdf)

 

 

I henhold til lovgivningen skal Glostrup Kommune foretage 1 tilsyn årligt på Ældrecentret. Tilsynet er uanmeldt.

Desuden foretager Embedslægen et uanmeldt tilsyn årligt. Rapporter vil være tilgængelige på beboertavlerne.

Rapporterne for tilsynene sendes til udtalelse i Bruger- pårørenderådet.

Ønsker du at læse den aktuelle rapport, kan du læse den nedenfor:

Tilsynsrapport fra det kommunale tilsyn Ældrecenter Hvissinge 2024 (åbner som pdf)

Tilsynsrapport fra Styrelsen for Patientsikkerhed 2024 (åbner som pdf)

Tilsynsrapport fra det kommunale tilsyn Ældrecenter Hvissinge 2023 (åbner som pdf)

 

Tryghedssprutte

Her finder du hæklevejledningen til hvordan du hækler en Tryghedssprutte.

Sådan hækler du en Tryghedssprutte

 

Nyheder for Ældrecenter Hvissinge

Ældrecenter Hvissinge
Ældrecenter Hvissinge Køkken
Ældrecenter Hvissinge Afd. 2
Ældrecenter Hvissinge Afd. 1
Ældrecenter Hvissinge Afd. 3
Ældrecenter Hvissinge Dagscenter
Ældrecenter Hvissinge Demensdagcenteret